Information om vores antenne signal fra YouSee

Den 9. februar 2016 slukker YouSee for det analoge tv-signal.

youseeLukningen er nødvendig for at skabe mere plads i kabel-tv-nettet til højere bredbåndshastigheder og sikre, at kapaciteten rækker til det stigende streamingbehov.

Hvad betyder det for dig med et ældre fjernsyn?

Hvis du har et ældre fjernsyn, der kun kan modtage det analoge signal (billedrørs-tv eller flad-skærm uden digital modtager), vil du efter den 9. februar 2016 opleve sort skærm, hvis du ikke har en DVB-C boks eller YouSee boks.

Rulletekst på analoge tv-kanaler.

Hvis du ser analogt tv, vil du fra 8. december se en rulletekst i toppen af din tv-skærm på følgende 10 analoge kanaler: DR1, TV 2, TV3, Kanal 5, DR Ramasjang, TV 2 News, TV 2 Charlie, TV3+, 6’eren og Cartoon. Rulleteksten kører frem til 4. januar i tidsrummet 08.00 – 17.00. Fra 5. januar – 9. fe-bruar vil rulleteksten køre hele døgnet.

Sådan undgår du sort skærm

  1. Tjek om dit tv (fladskærm) har en DVB-C/MPEG-4 modtager her. Hvis ja, vil du kunne se ka-nalerne i den digitale version. Så skal tv’et blot indstilles rigtigt. Få hjælp til at indstille ka-nalerne korrekt på dit tv her
  2. Har du allerede YouSee Plus (en digitalboks fra YouSee), så skal du ikke foretage dig noget. Du vil ikke opleve nogen ændring og fortsætter som hidtil
  3. Køb et nyt digitalt fjernsyn eller en DVB-C boks (fås i de fleste elektronik forretninger) med MPEG-4 modtager

Alle tv-kanalerne fortsætter naturligvis og kan fortsat ses i en digital udgave.

Flytning af kanaler

YouSee flytter lidt rundt på kanalerne for at sikre dig kanalerne i den bedste kvalitet. Nogle af dine kanaler kan i denne omlægning forsvinde Du skal måske lave en ny kanalsøgning for at finde dem. Har du en Favoritliste på din YouSee Plus-boks, skal du måske også sætte den op igen.

D. 17. februar 2016 er kanalerne flyttet hos os, og du kan genindlæse kanalerne på dit tv.

Få hjælp til at genindlæse dine tv-kanaler
Få hjælp til din Favoritliste på YouSee Plus-boksen

Skriv et svar