Glædelig jul 2015

NisserKære Grundejere

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Hjertebjerg vil hermed ønske alle grundejere en glædelig jul og et godt nytår.

Samtidig vil vi give lidt praktisk information:

Fortove og veje bliver mere og mere slidte, som bestyrelse forsøger vi at yde indflydelse hos kommunen, men alle grundejere opfordres fortsat til at kontakte kommunen via deres
hjemmeside: http://holbaek.dk/selvbetjening/transport-og-veje/giv-et-praj/, som kan hentes til smartphones, hvis fortov eller vej ud for jeres ejendom, trænger til reparation.

Parkering: Den 2. november 2015 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som omhandler parkering i Holbæk kommune. Med denne bekendtgørelse er der kommet særlige regler for parkering af bl.a. trailere og campingvogne. Bekendtgørelsen kan læses her: http://holbaek.dk/borger/teknik-og-miljoe/veje-og-stier/parkering/

Snerydning: Allerede i slutningen af november fik vi glæde af vores aftale omkring snerydning på vejene – Claus fra Hjertebjerggård rykkede ud, så vi alle igen kunne komme ud at køre. Vi henstiller til, at grundejerne husker at holde fortove fri for is og sne, så ingen kommer til skade, hvis man vover sig ud i kulden.

Generalforsamlingen afholdes i lokalerne på Hjertebjerggård mandag d. 7. marts 2016 kl. 19.00 vi håber rigtig mange vil møde op denne aften.

De bedste julehilsner
Bestyrelsen

Arbejdsdag

Vel mødt til arbejdsdag lørdag d. 29. august

Vi mødes kl. 9.00 ved Bakkedraget 10, hvor vi fordeler arbejdsopgaverne:

• Reol opsættes i antenneskur
• På ”øerne” fjernes græs og lægges flis omkring træerne
• Opsamling af skrald på området

Medbring gerne haveredskaber, trillebør, kost, hakkejern, spade.
Grundejerforeningen sørger for kolde drikkevarer.

Arbejdsdagen slutter kl. 12.00

God opbakning er forudsætningen for at holde vores udgifter nede.

Fællesspisning kl. 13.00

Vi er så heldige, at Børge og Asta Grevsen har sagt ja til, at vi kan mødes til fællesspisning og hyggeligt samvær hos dem efter endt arbejdsdag. Vi mødes derfor kl. 13 på Dalstrøget 17, hvor vi håber at mange vil komme.
Og husk… man er velkommen, uanset om man har kunnet deltage i arbejdsdagen eller ej.
For at holde fællesudgifter nede, bedes man medbringe en ret til fællesbordet, drikkevarer til eget forbrug og service.

Tilmelding til arbejdsdag og/eller fællesspisning senest 23. august på mail til formand@hjertebjerg.com eller på tlf. 40 10 00 94

På gensyn fra
Bestyrelsen grundejerforeningen Hjertebjerg

1 2 3 4